Beskrivelse
BEMÆRK: Pondteam sælger ikke længere vandplanter.
Meget store rent hvide blomster. Blomstrer gerne og længe.
Nymphaea virginalis er en af de bedste hvide nøkkeroser. Den er endnu et eksempel på en nøkkerose fremdrevet af Joseph B.L. Marliac.
Den får store hvide halvfyldte blomster fra begyndelsen af juni. De store, ret mørkegrønne blade står i smuk kontrast til blomsten.
Når den først er etableret, har planten en spredning på ca. 1 m2, men den kan også anvendes i større krukker på f.eks. en terrasse.
N. virginalis er en af vore favoritnøkkeroser, så hold øje efter den i dit plantecenter.
Anvend mindst en 28 cm netpotte, så den får god plads til at udvikle sig. Plant den i nøkkeroseler (art.nr.13102) og tilsæt 3-4 gødningskugler (art.nr. 70193).
Plantedybde 40 – 100 cm.