Bassinsalt

Salt kan bruges til forebyggelse og medicinering i bassinet.

Salt kan bruges som forebyggelse i bassinet om foråret når fiskene skal i gang med at spise igen. Fiskene er sårbare efter vinteren, hvor de har brugt store dele af deres fedtdepoter og nemmere bliver ramt af forskellige sygdomme.

Salt kan også bruges som forebyggelse i bassinet når nye fisk sættes ud, da det kan nedsætte fiskenes stress niveau.

Ved at bruge salt i bassinet kan man skabe et miljø, hvor bassinets vand har nogenlunde det samme saltindehold som fiskene har i kroppen. På denne måde slipper fiskene for at bruge energi på, at opretholde den rette salt- og mineralbalance i kroppen og kan i stedet spise og opbygge nye fedtdepoter.

Til forebyggelse er det passende med et saltindhold på 0,3%. Ved brug af bassinsalt hjælper du fiskene, når de er i dårlig kondition.

Dosering af bassinsalt i bassinet.

Forebyggelse, ca 0,3% saltindhold: 2,5-3 kg salt / 1000 liter vand.

Dosering af bassinsalt i separate kar med luftcirkulation.

10 dages bad i separat kar, ca 1,0% saltindhold: 1 kg / 100 liter vand.

30 minutters bad i separat kar, ca 1,5-2,0% saltindhold: 1-2 kg / 100 liter vand.

Vigtigt!

Når en fisk sættes i et separat kar, f.eks. et akvarie eller anden form for container for behandling, er det vigtigt at hovedparten af vandet kommer fra bassinet. Det er også vigtigt at bruge en luftpumpe for at tilføre ilt til vandet.

Det er vigtigt at se til fiskene, når de behandles med højt saltindhold, så de ikke får det værre end før de begyndte behandlingen. Hvis gællerne på en fisk bevæger sig hurtigt (som om den gisper) er det ofte fordi den får for lidt ilt eller fordi vandkvaliteten er for dårlig. Det er så nødvendigt med et delvis vandskifte.

I korte perioder (max. 30 minutter) kan saltindholdet nå op til 1,5%. Ved karantæne er den optimale værdi under kontinuerlig behandling 0,3%.

Er der guldemder, stør eller muslinger i bassinet, skal du helst undgå at tilsætte salt i større doser.

Ingen produkter blev fundet som matcher dit valg.